Jan
22
2009
--

Icy day off

I had taken the day off to get some relaxing time at home, go for a paddle and maybe even hit the tarmac. However, after hanging out with Langballe all morning I went to Virklund for a paddle around Thorsø. The sun was shining, the wind still hadn’t showed up and I was ready to get on the water. However, the lake was frozen so the paddleing was cancelled. As the wind picked up, what to do then with your day off…?

Written by skjodt in: Kayak |
Nov
02
2008
--

Mols

I weekenden var der dømt familiehygge på Mols. De gamle havde lejet et sommerhus, bettesøs og Jokum var hjemvendt fra hovedstaden, bilerne var pakket med kajakker, kakaomælk, chokoladekage og guffemad - 112% hygge.

Det var mit første besøg på Mols, og det rendyrkede bakkede landskab med snørklede hyggelige veje og tæt-ved-Morten-Korch stemning inviterer utvivlsomt til en gentagelse. Både med kajakken og ligeledes med biken næste gang.

Det blev mest til Kajaktur og hygge, cyklen nåede aldrig at blive fundet frem, da jeg tog et smut til Slettestrand søndag, men kajakken var overvældende fin. Og så er det ikke så tit jeg kommer ud med Lisbeth - og hun skal helt klart bankes i form til Milos ‘09. Vi fik mor med ud i eneren som hun efterhånden er blevet helt glad for, så det er godt de gamle får lidt ekstra træning.

Written by skjodt in: Kayak, Life |
Oct
26
2008
--

Holtserhage

En flot efterårstur til Holtserhage med de gamle, og faster Karen og Torben.

Written by skjodt in: Kayak |
Oct
24
2008
--

Sælsafari i Struer

Efter megen snak og nørderi fik jeg endelig tid til at tage en bette padle-tur med min nærmeste chef fra B&O, Jens Bendix. Tidsnok da det var min sidste dag i Struer i denne omgang. Jeg havde lånt den gamles Prijon Seayak så han kunne prøve tysker-luksus-ror-modellen. Det blev en fin times tid rundt i Venø bugt og forbi Struer og et smut ind i kanalen til Kilen og på vejen tilbage fulgte et par legesyge sæler godt med på indtil 10 meters afstand :)

Written by skjodt in: Kayak |
Oct
12
2008
--

Det smager lidt af Viking

I går pakkede de gamle og jeg skrammelet i C4′eren og drog til Bøgeskov på sydkysten af Vejle Fjord. Vi fik lagt fra land og padlede ud til Trelde Næs. På næsset blev der indtaget en klassisk kop varm kaffe/kakao og en 5-6-7 stykker hjemmebagt chokoladekage. Vi havde medvind ud, så turen hjem blev i jævn modvind med saltvand i øjnene - 15 km og 2,5 time i kajakken - det smager lidt af viking :)

 

Written by skjodt in: Kayak |
Oct
04
2008
0

Paradiset retur

Vejrudsigten var tvivlsom og vi fik da også oplevet den gode side af de første to hvis ikke tre årstider i dag, men uanfægtet, så havde vi en fremragende tur. De gamle var på besøg og vi smed kajakkerne i vandet ved Indelukket og padlede så ellers mod strømmen, op igennem Gudenåen, et smut ind og udforske brillerne, Brassø, Borresø og så en bette pause på en af Paradisøerne, før vi padlede hjem igen. Vi fik både sol, regn, hagl, vind og mere sol i den smukke efterårsnatur - krydret med et par rugbrødsklappere og varm kakao så flyver tre timers effektiv padlen jo bare afsted.

Written by skjodt in: Kayak |
Sep
12
2008
--

Reed Chillcheater del II

Så fik jeg langt om længe prøvet mit Reed sprayskirt. I samme omgang fik jeg også prøvet mig ombyggede sæde af og begge dele virker sehr gut, selvom jeg ikke ser frem til de dage med kolde fingre, hvor Reed’en skal klemmes på plads. Grejet blev forresten testet af på en aftentur fra Skyttehuset via Paradiset med pølser over bål og så resten af vejen hjem til Indelukket i buller-mørke. En ufattelig fed, intens og helt speciel oplevelse at padle og navigere i det sorte.

Written by skjodt in: Kayak |
Sep
04
2008
0

Please be seated

 

Min ellers elskede Laser Rainbow er født med en fejl. En kæmpe fejl. Ryglænet der følger med til skibet er beklageligvis alt alt alt for høj. Det har flere ulemper, men de to væsentligste er at man begrænser muligheden for at rotere med overkroppen i det man tager sine “tag” med pagajen, og derudover så vanskeliggør det indstigningen i kajakken betragteligt når man øver rescues - og dermed også i de situationer hvor det er virkeligt hvor man er skvattet i.

Heldigvis var Struer Kajak behjælpelige med at sælge mig et Valley ryglæn som med lidt fingersnilde og en Dremel kan installeres i Laseren. Trin for trin guiden følger hermed, til de der måtte være interesserede (more…)

Written by skjodt in: Kayak |
Aug
26
2008
--

Neopren

Var et smut forbi Struer Kajak i dag for at kigge på deres billedskønne håndbyggede maghoni kajakker og faldt over lidt godt på bud. Især et neopren sprayhood har jeg luret på, så jeg kan voldtage det lidt mere end mit Reed (som jeg forresten ikke kan få til at passe på båden, hmm, mere om det senere). Så er det til at holde varmen når der skal leges med våddragten og alt det.

Kig forresten på www.struerkajak.dk

Written by skjodt in: Kayak |
Aug
18
2008
--

Reed Chillcheater

Så kom det, kun fem dage efter bestillingen, mit nye sprayskirt. Lækkerheds Reed Chillcheater der isolerer bedre end neopren, er meget lettere og tyndere og ånder meget meget bedre. Glæder mig rigtig meget til at prøve det i weekenden.

Written by skjodt in: Kayak |

Powered by WordPress | Aeros Theme | TheBuckmaker.com WordPress Themes