
Mette og jeg havde sat næsen op efter en Skagenstur ad Nordsø-stien fra Slettestrand. Vi kom dog lidt sent ud af døren og især Mette var ikke alt for frisk, så forventningerne til distancen var reduceret en smule inden vi tog afsted. Desuden lovede vejrudsigten tæt-ved-skod vejr om søndagen og med kun to dage til knap 200km, hvoraf det meste var MTB og Mette der endnu ikke havde været ude over de tre timers hyggetur i sadlen, såeeh…




Vi lagde ellers godt ud, og turen op imod Blokhus gik rigtig fint. Det blev dog hurtigt mere køligt i vinden, og farten tog også noget af fra Blokhus og videre nordpå. Så vi tog en lækker campinghytte med yndigt sengetøj for den nette sum af 260kr på Grønhøj Camping.

Næste morgen gav vi ellers los mod videre nordpå. Enten Frederikshavn eller Hjørring kunne det blive til, og alt afhang af vejret. Og selvfølgelig begyndte det at regne - regne rigtig meget. Det startede ved Løkken og da vi nåede Lønstrup væltede det ned i lårfede stråler, og det var der vi besluttede at den vist bare skulle hedde direkte am autobahn - kette ganz rechts til Hjørring og fange toget tilbage til Aalborg.



To våde cykelister, den ene med lidt mere overskud end den anden. En ellers rigtig god tur der klart fortjener gentagelse og også gerne fuld distance :)