Oct
31
2008
--

Virklund

Var forbi Virklund for at hente kajakken inden turen til Mols og vil dele området lidt med jer…

Written by skjodt in: Life |
Oct
31
2008
--

Nightride cup #3

Så blev det til tredje afdeling af night-ride cuppen i Silkeborg. Aaboe havde lagt ruten, masser af små snørklede sving, lidt rødder og en god lang stigning til sidst.
Ud over de klassiske deltagere i fronten Langballe og Simon, så dukkede Allan op igen og ligeledes var Henrik Møller til start. Så det var tydeligt at der ville komme kamp til streget idag så det var bare med at hanke op. Første omgang fik fuld skrald, vi blev alle seks sammen det meste af omgangen rundt, men kort før mål rykkede Allan og Simon naturligvis fra os andre. Jeg tog fronten på forfølgergruppen, men kort ude på anden omgang missede jeg et sving og Møller rykkede væk. Langballe og jeg lå sammen et par omgange endnu og skiftede position et par gange. Jeg var dog rimelig sikker, da jeg vidste at jeg kunne tage ham på den sidste lange stigning op imod mål, så strategien var bare helt klar: At køre tægen! Men på vel nok fjerde omgang kunne jeg godt fornemme at jeg alligevel havde lidt mere at skyde med end han, så den fik kette ganz recths og jeg gjorde som både Klaus Vesterlund og Allan Bachmann tidligere har haft stor succes med: Jeg trådte alt hvad jeg kunne!
Langsomt fik jeg halet ind på hr. Møller og med under 20 sekunder op med to omgange igen, kunne jeg smage tredjepladsen og dermed et godt hul ned til Langballe. Men ak, Møller var ikke interesseret i at give den fra sig og jeg måtte tage til takke med endnu en fjerdeplads og holder dermed 3 pladsen samlet, og har endnu 40 point op til Langballe.

Written by skjodt in: Mountain bike |
Oct
26
2008
--

Holtserhage

En flot efterårstur til Holtserhage med de gamle, og faster Karen og Torben.

Written by skjodt in: Kayak |
Oct
26
2008
--

MCV klubmesterskaber 2008

Lørdag stod den på klubmesterskaberne i verdens bedste cykelklub, MCV. Traditionen tro betyder det alt andet end at kunne køre hurtigt på cykel og i år var ingen undtagelse.

Første diciplin var downhill-uphill med en kort rundstrækning med lidt flad cykling og nedkørsel, hvorefter der skulle løbes med cyklen på skulderen op af en olm olm stejl trappe - koldstart når det er bedst :)
Anden dicipling var Trial på en lusket lille sag af en rundtur der skulle passeres to gange.
Tredje diciplin var “brake-hard” - den klassiske konkurrence om at kunne lave det længste bremsespor. Dalsgaard var endnu engang sublim med et en milliard meter langt bremsespor.
Fjerde og sidste diciplin var box-knockout hvor der skulle køres i sænk inden for et afmærket areal, med sadlerne afmonteret.
Jeg endte på en delt fjerdeplads sammen med Rasmus, Kris blev ny MCV klubmester og både Dalsgaard og Bjørnsteen endte endnu engang på podiet. En verdensklasse smuk efterårsdag i skoven.

Written by skjodt in: Mountain bike |
Oct
24
2008
--

Sælsafari i Struer

Efter megen snak og nørderi fik jeg endelig tid til at tage en bette padle-tur med min nærmeste chef fra B&O, Jens Bendix. Tidsnok da det var min sidste dag i Struer i denne omgang. Jeg havde lånt den gamles Prijon Seayak så han kunne prøve tysker-luksus-ror-modellen. Det blev en fin times tid rundt i Venø bugt og forbi Struer og et smut ind i kanalen til Kilen og på vejen tilbage fulgte et par legesyge sæler godt med på indtil 10 meters afstand :)

Written by skjodt in: Kayak |
Oct
23
2008
--

Nightride cup #2

Onsdag aften stod den endnu engang på Nightride i SIF. Succesen fortsatte med 18 deltagere, heraf 5 i børneklassen - så det er ren fornøjelse at have sat en lille båd i vandet med så stor opbakning. - Målsætningen var klar: Der skulle køres fra Langballe. kroppen føltes ikke helt ovenpå, men på den anden side har jeg fået trænet pænt det sidste stykke tid og følte mig ellers ok kørende. Langballe havde lagt ruten i en våd og glat skov på en godt 6 minutter lang rigtig fin omgang med 65hm. Starten gik og jeg forsøgte mig at holde ved førergruppen med Simon Q, Allan der er gammel verdensmester i MTB-O, Langballe og jeg selv. Jeg måtte dog smide gruppen kort ude på første stigning og begynde at fedte rund med Aaboe, Jeppe og Vindum. Langsomt men sikkert lavede de hullet større til mig, benene gik mere og mere i stå og selv i Silva’ens lys så det mørkt ud. Jeg fik dog hentet drengene, rykkede forbi, og måtte falde tilbage igen. Max elastik. Ude på fjerde omgang besluttede jeg mig dog for, “at nu måtte jeg tage mig sammen og det her fedten rundt var noget værre pjatværk”. Fik kørt fra de tre drenge, lavede et godt hul på et minutstid til halvandet ned og så ellers bare ud over stepperne.
Jeg fik aldrig hentet Langballe og måtte smide omkring 2 minutter op til ham.
Det gav endnu en fjerdeplads og jeg rykkede dermed op på en samlet tredjeplads. - Allerede nu begynder der at gå point og statistik i den :)

Written by skjodt in: Mountain bike |
Oct
12
2008
--

Det smager lidt af Viking

I går pakkede de gamle og jeg skrammelet i C4′eren og drog til Bøgeskov på sydkysten af Vejle Fjord. Vi fik lagt fra land og padlede ud til Trelde Næs. På næsset blev der indtaget en klassisk kop varm kaffe/kakao og en 5-6-7 stykker hjemmebagt chokoladekage. Vi havde medvind ud, så turen hjem blev i jævn modvind med saltvand i øjnene - 15 km og 2,5 time i kajakken - det smager lidt af viking :)

 

Written by skjodt in: Kayak |
Oct
05
2008
--

Våd røv

 

I dag gik jeg kold. Ikke kold i benerne (eller jo, lidt, der var i alt fald ikke ret meget at skyde med), men jeg frøs. Frøs rigtig meget. Det var møj vådt, skoven sugede ingenting så de fleste spor var dækket af 3-4cm vand og da jeg kom hjem gik der en halvtime før jeg havde kræfter nok i fingrene til at jeg kunne lyne jakken ned og finde værktøj til at få åbnet mine sko. De tre med efternavnene (Langballe, Aaboe og jeg selv) samt ham med fornavnet (Simon) havde målsat klassikeren ud over alle højene inkl. Himmelbjerget, Ry og så hjem gennem Nordskoven. Jeg måtte dog melde fra ved HC Andersens høj og tullede hjem ad landevejen - fimsestyle.

Så kunne man da nyde solskinnet resten af søndagen med bilvask, cykelvask og tøjvask. - Bortset fra vejret var det nu en rigtig god tur og håber vejrudsigten holder lidt til næste uge, da den står på Pronghorn Carbon-fully test i næste uge.

Written by skjodt in: Mountain bike |
Oct
04
2008
0

Paradiset retur

Vejrudsigten var tvivlsom og vi fik da også oplevet den gode side af de første to hvis ikke tre årstider i dag, men uanfægtet, så havde vi en fremragende tur. De gamle var på besøg og vi smed kajakkerne i vandet ved Indelukket og padlede så ellers mod strømmen, op igennem Gudenåen, et smut ind og udforske brillerne, Brassø, Borresø og så en bette pause på en af Paradisøerne, før vi padlede hjem igen. Vi fik både sol, regn, hagl, vind og mere sol i den smukke efterårsnatur - krydret med et par rugbrødsklappere og varm kakao så flyver tre timers effektiv padlen jo bare afsted.

Written by skjodt in: Kayak |
Oct
03
2008
--

Klummergøj

Ja, som de fleste af jer nok kender til, så har jeg en udtalt evne til at splitte absolut alting ad. På trods af at jeg selv mener jeg har forholdsvis godt materialekendskab og fingerspitzgefühl. Men, none the less, så har jeg formålet at splitte mit Suunto X-lander (samme ur som BS bruger) ad på under 12 måneder:

Suunto X-lander - broken!

(Ja, jeg har overvejet at starte “dr. dipl. prof. Kristian Skjödt test-geprüfungs-instut”)

 

 

Written by skjodt in: Life |

Powered by WordPress | Aeros Theme | TheBuckmaker.com WordPress Themes