kristianskjodt.dk

Efter gårsdagens julefrokost i SIF Cykling var det en kende hårdt at få smidt dynen af sig og få trillet i strutlugt og tømmermænd ud til Vesterskoven hvor starten gik.Vi havde klogeligt sat ruten op dagen forinden, så der var ikke andet at gøre end at sparke lidt dæk, bælle en cola, og ellers være et perfect role-model for knejterne.
Havde placeret mig nogenlunde i den forreste tredjedel af feltet, men et par overivrige ryttere væltede ind i hinanden foran mig, så jeg kom vel ud af blokken nogenlunde midt i. Ruten der er moderat teknisk og med lidt pæne stigninger på lå ganske OK til mig og jeg fik bevæget mig pænt op igennem gruppen. Pulsen +90%, og sprutten stank af sveden. WTF. Langballe var jo ikke kommet som aftalt til de to omgange der skulle gennemføres, så jeg ville bare igennem uden at skulle hilse for meget på Ulrik. - Det gik ganske vel, holdt mig omkring top 20 stykker ud af de godt 100 startende så alt i alt var jeg ganske tilfreds.
Efter løbet, nedtagningen af ruten og lidt småsludren, tullede jeg en timestid af omveje til klubhuset hvor den stod på oprydning og rengøring efter festlighederne aftenen før.

As I am writing this bike-review “The Collective - Seasons” movie is running in the background. Besides from beeing shot ubelieveable beatufilly, the mood of the movie just catches you. The opening sequence starts of with Steve Peat, four time world cup champion and the grand old guy of down hill racing, doing a practice run. Its one of those scenes you know, that just get to you and make you shiver just a bit, and realize that life is great and the small things are all that matters, and everybody is a bit special. I bet thats the same sensation that girls feel when the watch a hugh grant movie or the last scene in The Bodyguard where the girl runs out of the plane and kisses Kevin Costner and all is happily ever after - I guess the only difference is that the feeling inside, makes most girls cry and me go ride my bike! And this, is one of those bikes… (more…)

Today I got the results from the final blood tests for the espein barr and a general check up. And as hoped, everything looks absolutely perfect, and I’m free to race as hard as I like and get as drunk as I like. I should, however, still expect for the body to take up to a couple of years, before it stops getting tremendously tired a couple of times a year.

So, we’re all good :)

Som den opmærksomme læser nok vil observere, har der ikke huseret noget indlæg omkring den fjerde afdeling af denne cup. Men et par ugers sygdom har desværre medført at jeg måtte bide i det sure æble, og brilliere ved mit fravær i fjerde afdeling og dermed nærmest forære Langballe “sejren”.

Så der var meget der skulle hentes i går aftes, og strategien var klar: Åbne hanerne fra start, satse på at Lektor Blomme ville løbe tør før jeg, og så ellers bare holde hullet hjem. Morten fik talt ned på vanlig vis og jeg åbnede ballet sammen med Simon Q og Langballe. Jeg fik hurtigt slået et bette hul sammen med Simon ned til Langballe på rutens første og eneste stejle stigning. Pulsen bankede på 96% og ved sidste stigning på første omgang kørte Simon væk. Langballe havde fået lukket igen, men han var presset. Det smagte lidt af hån!
Anden omgang fik lige en tand mere på alle stræk, pulsen holdt sig pænt og stabilt langt over det røde, og jeg fik stødt arbejdet et godt hul. Det holdt ganske fint de første tre omgange, hvor efter jeg måtte konstatere at jeg nok havde lagt for hårdt ud. Fjerde omgang blev der holdt lidt igen, og på den lange grusvejsstigning på femte omgang, lod jeg Langballe hente mig, hvor han desværre også havde overskud nok til at slå så meget kontra, at jeg ikke kunne sidde med på tons’et.
Jeg fik aldrig hevet overskud nok hjem til at lukke hullet op til ham igen, selvom jeg et par gange var ved at være within reach, så var jeg chanceløs på de fladere stræk.
Jeg holder tredjepladsen samlet, men jeg skal også slå Langballe i de sidste 6 afdelinger, og i flere af dem med god margin, for at slå ham overall.

Der kan forresten læses et usandfærdigt indlæg fra hans side http://forum.biketalk.dk/viewtopic.php?f=16&t=237

There you have it. My old man wanted to give mountain biking a go, so I brought him around Nørreskoven for a couple of hours. He’s pretty fit for a 50 year old so he managed quite well. With a few hints on the technical stuff he managed to ride almost everything on the trip, so I’m very very proud of him.

Mette havde arrangeret en lille overraskelsestur til Borderup plantage ved Oksbøl, hvor Kim Blach har et fedt lille hus i skoven. Der var dømt hyggeweekend i den lille skovhytte der efter Nichlas’ tegninger på vægene har været under ombygning de sidste 13-14 år (og kender jeg Kim ret, så forsætter det sikkert ligeså længe endnu). Ingen el, ingen vand, ingenting. Back to nature. Stearinlys, gasblus og en gasovn til at varme lidt op var nu også rigeligt.

Lørdag fik vi kørt rundt i plantagen og prøvet de tre opmærkede spor op. Især det sorte som vi fik kørt nogle gange, viste sig at være über svedigt. Sjældent har jeg set så mange små sving og udnyttelse af hm som her. Kan på det varmeste anbefale sporet :)

Søndag var der besøg af intet mindre end 15 gæve nordjyder, Klaus Bach og fru Pernille fra hovedstaden og mr. Longbottoms og mr. Riverhut fra lige rundt om hjørnet. Turen hed 1000hm+ ad klassikeren over Karoline Amalie, Alpe de’Huez, Kongestolen, H.C. Andersen, Åsen, Knøsen, lidt rynker for at runde af på Sky Mountain. Den havde været planlagt i noget tid, så selvom jeg havde skrantet noget i ugen op imod, var der ikke andet at gøre end at komme i tøjet.

Vejret var mildest talt elendigt da vi drog ud, men på den anden side af H.C. Andersens bænk lysnede det let og regnen stoppede op. Vinden var frisk på toppen af Himmelbjerget og efter en velfortjent madpakke stod den ad de lidt hurtigere veje hjemad. På trods af 43km og 1040hm og en flok trætte drenge og pige var stemningen høj og vi sluttede af med pizza på Sanatorievej. - Vi nupper den igen til foråret piger og drenge og så napper vi 500hm mere med i Vesterskoven :)

I weekenden var der dømt familiehygge på Mols. De gamle havde lejet et sommerhus, bettesøs og Jokum var hjemvendt fra hovedstaden, bilerne var pakket med kajakker, kakaomælk, chokoladekage og guffemad - 112% hygge.

Det var mit første besøg på Mols, og det rendyrkede bakkede landskab med snørklede hyggelige veje og tæt-ved-Morten-Korch stemning inviterer utvivlsomt til en gentagelse. Både med kajakken og ligeledes med biken næste gang.

Det blev mest til Kajaktur og hygge, cyklen nåede aldrig at blive fundet frem, da jeg tog et smut til Slettestrand søndag, men kajakken var overvældende fin. Og så er det ikke så tit jeg kommer ud med Lisbeth - og hun skal helt klart bankes i form til Milos ‘09. Vi fik mor med ud i eneren som hun efterhånden er blevet helt glad for, så det er godt de gamle får lidt ekstra træning.