Pronghorn Vintercup

Efter gårsdagens julefrokost i SIF Cykling var det en kende hårdt at få smidt dynen af sig og få trillet i strutlugt og tømmermænd ud til Vesterskoven hvor starten gik.Vi havde klogeligt sat ruten op dagen forinden, så der var ikke andet at gøre end at sparke lidt dæk, bælle en cola, og ellers være et perfect role-model for knejterne.
Havde placeret mig nogenlunde i den forreste tredjedel af feltet, men et par overivrige ryttere væltede ind i hinanden foran mig, så jeg kom vel ud af blokken nogenlunde midt i. Ruten der er moderat teknisk og med lidt pæne stigninger på lå ganske OK til mig og jeg fik bevæget mig pænt op igennem gruppen. Pulsen +90%, og sprutten stank af sveden. WTF. Langballe var jo ikke kommet som aftalt til de to omgange der skulle gennemføres, så jeg ville bare igennem uden at skulle hilse for meget på Ulrik. - Det gik ganske vel, holdt mig omkring top 20 stykker ud af de godt 100 startende så alt i alt var jeg ganske tilfreds.
Efter løbet, nedtagningen af ruten og lidt småsludren, tullede jeg en timestid af omveje til klubhuset hvor den stod på oprydning og rengøring efter festlighederne aftenen før.












