kristianskjodt.dk

This is the third letter from my trip to New Zealand. Still in danish I’m afraid.

Hej igen..

Saa kom der et hul i programmet saa der kunne sendes en ny mail. Da jeg jo tilsyneladende stadig er smaa-senil osv. saa mangler jeg lige at fortaelle, at jeg ikke skal starte paa det nye studie foer til februar, saa derfor kunne jeg rejse nu.

Mangt og meget er sket siden sidst, og saa alligevel naar man taenker over det, saa er der ikke sket det vilde. Det er lidt det underlige ved at vaere afsted paa en rejse som den her: Man oplever helt vildt meget, men meget af det er jo det samme (masser af natur) men det er alligevel forskelligt og vildt fantastisk det hele. Saa ja, vi har oplevet en ordentligt r**fuld natur siden sidst.

Tak for alle hilsenerne derhjemmefra forresten. Det goer det jo ikke vaerre at vaere afsted naar saa mange af jer tuder over vejret osv. Hehe. :) Ej, min foesda blev heldigvis fejret i det stilfaerdige med smukke vandreture og boglaesning, efterfuldt af en fantastisk middag paa Sassi’s Bistro (Ikke en bistro, men naermere en slags alm. NZ restaurant). Generelt kan der siges om maden hernede at det er jaevnt billigt. F.eks. 1kg super laekkert oksekoedsmoerbrad koster i naerheden af 30kr..
Det er noget der rykker.. Vi havde ogsaa frygtet meget at der ingen madkultur var i landet, da det jo ikke er meget over et par hundrede aar gammelt, og de derfor heller ikke rigtig har nogen historie. Men der har heldigvis udviklet sig en sublim madkultur (meget af det skyldes den store vinproduktion der er kommet hernede) Og man kan jo ikke have vin uden mad, right? Der er selvfoelgelig de traditionelle asiatiske koekkener, som er virkelig gode da det er kinesere der tager hertil og aabner kinesiske restauranter. Men deres egen madkultur er meget eksperimenterende med saere frugter og laekkert koed. Virkelig godt og anderledes og inspireret baade af europaeisk mad, asiatisk mad saavel som det de nu har der gror hernede.
Naa, under denne sublime middag, fik den gamle den ide at vi skulle sejle lidt kano paa en naerliggende flod (stadig i Tongariro National Park midt paa nordoen). Som altid naar der skulle bookes, ringede jeg til Simon som gutten hed (udenfor saa de gamle ej kunne hoere noget). Vi havde jo sejlet lidt kajak ved Coromandel, og jeg selv har jo sejlet noget mere kajak foerhen i DK. Men Simon havde desvaerre ikke nogle ture dagen efter, og vi skulle jo videre om tirsdagen.. Men han havde da en veninde der koerte et lignende firma. Saa ringede jeg jo til Sarah (Mange af familiemedlemmerne har vaeret lidt bekymrede for at jeg fandt en toes hernede og blev her, som om at de gad have mig til at blive her!! - Men, hvis man skal vaere ond og aerlig, saa er “kvaliteten” generelt skreammende lav hernede.. Og hun er saa faktisk, stadigvaek, den eneste paene saavel som charmerende pige vi har moedt her!
Saa bare rolig, tror ikke der er de store chancer for at jeg finder en hernede jeg haenger fast i). Anyway, Sarah, rigtig frisk og soed toes, vi fik aftalt at vi naeste morgen skulle sejle lidt kajak paa Whakapapa River (udtales FakapapA agtigt… ) — Jowjow, I skulle have set de gamles ansigter da Sarah begyndte at forklar om vaaddragter, redningsvaeste, sikkerhedshjelme og “white water kayaking”..
Hehe.. Men efter lidt intro med det hele, hoppede den gamle og jeg i en oppustelig kajak og mor og Sarah i den anden. Og ned af floden det ellers gik. Og er du gal hvor var det sjovt, og baade mor og far, isaer mor, var fuldstaendig vilde med det.
Totalt grinern at se.. Saa det var kanon.. Ved ikke om det var mit smukke ydre, min charmerende personlighed, eller om jeg bare var vildt god til det, men skal ud og koere lidt MTB med Sarah senere naar jeg vender tilbage, samt forhaabentligt arbejde lidt som hendes ekstra guide her i noget af hoejsaesonen.. Virkelig cool.. - Ja, de falder jo bare for mig paa stribe, de kaere pigeboern. :)

Naa, men efter denne fantastiske oplevelse, matte vi desvaerre sige farvel til Ohakune, Tongariro og Sarah (vender jo dog grumt tilbage senere. MUHAHAHAH) og vi vendte snudeskaftet paa legetoejs-Mitubitch’en-med-ingen-plads sydpaa. Vi havde jo en faerge onsdag fra Wellington til Picton paa sydoen. Tirsdag blev brugt i bilen, og vi overnattede i en B&B ved nogle rimelig “interessante” personligheder i en forstad til Wellington.. Really weird!! Saa, naeste morgen galt det bare om at komme afsted til Wellington og saa faa brugt dagen inden sejlturen, paa Te Papa National Museum. Et superb sted, med virkelig fede udstillinger. Dinosaur-skeletter, jorskaelvssimulator, bungy-simulator, og meget andet. Hvis i saarn liiige skulle komme forbi, pay them a visit..  Faergeoverfarten over Cook Strait skulle vaere en af de flotteste, men ogsaa vildeste i verdenen, da Atlanterhavet og det Tasmanske hav / Stillehavet ligesom smadrer lidt sammen der, og ikke helt kan blive enige om noget, ud over at genere turister. Der var mange der havde gang i “Travel Sickness Bags” som de saa fint hed. Cool tur. - Videre sydpaa boede vi i Nelson hos en ny B&B og dagen efter koerte vi videre sydpaa, med maalet Fox Glacier. Dog undervejs, ved et lille stop hvor vi skulle se lidt mere natur, manglede der ligesom noget. Se, nu er det at mit fantastiske held endnu engang spillede os et pus, for tasken med mit pas, mine kreditkort, mit koerekort, min telefon og mine flybilletter i, var der ligesom ikke. Hmm, nogle af de ting der havde vaeret i tasken laa i bilen, saa den havde vaeret med nede ved bilen da vi tog afsted om morgenen… SHITE!!!!  Naa, ringe frem og tilbage til hvor vi havde vaeret, indtil vi langt om laenge fik fat i dem fra B&B’en. Der var nogle skydivers der havde fundet min taske, og da der jo stod “Jeg er ikke alt for skarp og smider om mig med mine ting, og er fra Danmark”
paa den, havde de afleveret den ved B&B’en.. Yeahr.. Naa, saa skulle jeg bare have fat i den, for den var nu 5 timers koersel derfra hvor vi var.. Skod!
Men dette blev heldigvis loest da vi kom til Fox Glacier, hvor vi skulle bo ved noget Homestay hos Euni og Michael. Fox Glacier er en lille virkelig hill-billy by totalt langt vaek fra alting. Saa, de er vant til at klare sig selv her, men Euni (der virkelig er en kvinde med ben i naesen - Altsaa, hun har ikke ben der vel!) fik lige klaret at Kay, fra den B&B hvor tasken var, kunne aflevere den ved bussen, og saa skulle den nok komme herned. Og det gjorde den ogsaa. Naeste aften var den hernede, hvor bussemanden lige var koert ind forbi Euni og havde afleveret den i doeret. Saadan. Det viser sig saa, at fordi de er saa langt fra alting, naar de f.eks. skal saette penge i banken, saa giver de dem bare til bussemanden og han soerger for at saette dem ind for dem. Se, det er trovaerdighed..
Det vides forresten stadig ikke hvem der smed tasken vaek! Vi giver stadig hinanden skylden, for det var jo ikke mig! VEL!
Ellers er der blevet vandret ved gletsjere, i busk, fisket i floder, vi fik saa gang i kajakkerne igen da vi futtede rundt i NZs stoerste naturlige lagune i naesten fire timer. Der var traette arme bagefter.. Og vi sluttede dagen af med real Aussie BBQ i gaar (Da Euni faktisk kommer derfra).. Det var cool at grille med udsigt over Mt.
Cook (NZ hoejste bjerg til de mangeltfuldt uddannede. Knap 4k hoejt) og det var slet ikke braendt det hun lavede - En hel ny oplevelse for en dansker.. Faktisk ret godt, vi ville jo gerne proeve at bo hos NZere, men den foerste B&B var skotter, den anden var amerikanere og nu er det australiere (nej Johannes, ikke Australnegere - Bare almindelige australiere).. Saa vi har virkelig oplevet NZ homestay, eller…..

Idag staar dagen ellers paa at de gamle er ude at fiske og se paa saeler og jeg selv skal her om halvanden time paa isklatring paa Fox gletsjeren.. Bliver ret cool…
Men syrede “mtb-paa-aktiv-vulkan” blev desvaerre ikke til noget da tiden blev brugt paa rafting, samt at min mor nedlagde et meget kraftigt veto med aktiviteter paa det niveau.. Saa den staar vist bare paa almindelig fed og halsbraekkende MTB naar jeg kommer tilbage til Tongariro National Park.

Ja Claus, vi har set Franz Joseph saavel som Fox glacier. Og ja, det er lige noget for saadan en naturgut som mig. Et MEGA STORT tillykke til Jan Sundvall og Karina Juul Christensen da de er blevet gift i gaar (loerdag).. Det skal sgu nok blive godt du. Ked af at jeg ikke kunne vaere med til vielsen, men hun begynder sikkert snart at spytte smaa jaeger-soldater ud, og saa er der sikkert festivitas igen. :) Libbet, way to go med karaktererne.. Nu skal du bare holde dem i seks maaneder endnu, og nej. Du er ikke ved at blive klog!! Kan glaede jer alle med at vejret ikke er saa fantastisk laengere (er det saa sjaeldent paa sydoen) vi har dog de sidste tre dage haft heoj sol og ca. 15 gr. Hvilket er hoejst usaedvaneligt, da der er i snit falder 7500mm vand om aaret lige her! Det er jaevnt meget!

Naa, vil ud og spise min madpakke, inden jeg skal slaa mig selv ihjel paa geltsjeren, eller i alt fald undgaa at faa mine steigeisen (pigge man spaender under stoevlerne naar man klatrer / vandrer paa gletsjer og is) i oejet..

Til jer der lavet projeketer, hold hovedet oppe! Og glaed jer over at i bliver faerdige et aar foer mig.. :)